Negerhytter
Sognerådsformand
Frederik Brandt i Bodilsker var en fremsynet herre. Han opkøbte en hel del bebyggede og tomme grunde vest for det nuværende redningstårn og byggede simple hytter og skure til udlejning.
På den senere campingplads
på Vestre Strandvej 39 opførte Frederik Brandt en hel "kraal" bestående af 20 ens hytter med pyramidetag. Halvdelen af disse negerhytter – som de ret hurtigt blev kaldt – gik til grunde i en brand i 1959. De overlevende
negerhytter blev flyttet op for enden af Fyrrevej (dengang var der også direkte adgang fra Klintstien) hvor 8 af negerhytterne blev bygget sammen to og to til 4 huse ved hjælp af en mellembygning indeholdende køkken og stue, hvorved de oprindelige
hytter nu fungerede som soveværelser.
En af negerhytterne endte sine dage som legehus i nogle år på en bondegård. Balkas eneste tilbageværende negerhytte ligger i dag på Vestre Strandvej 39, hvor der etableredes
campingplads med telte og senere campingvogne. I alt 27 sommerhuse havde Brandt nu. Brandts hytter lå på Frederiksvej, Sandstien, Vestre Strandvej, Fyrrevej, Klintstien. Mange af dem blev bygget 1926.
Disse hytter gik i arv til Frederik Brandts datter Ester og hendes mand Vagn Munch. Derefter solgt til Tove og Ejler Holm, derefter solgt til søn og svigerdatter
Bjarne og Kirsten Holm. Til slut blev de 27 hytter og huse solgt enkeltvis. På de fleste matrikler er Brandts hytter nu skiftet ud til moderne sommerhuse. Fx gav dobbelthytterne plads til Jordbærhuset, Fyrrevej 11.
De klassiske negerhytter havde
en grundplan på cirka 3x3 meter, men kun den øverste del fik beklædningen "1 på 2", hvorimod beklædningen under vinduerne blev klinkbygget. Negerhytterne havde pyramideformet tag, hvis indvendige
bjælker danner et nydeligt mønster, set med moderne øjne; i 1926 var der fladt indvendigt loft af ferniseret hård masonit.
Se et glimt af tre negerhytter under husbeskrivelsen af Frederiksvej 64, Strandhus.
Andre hytter havde sadeltag eller simpel skur-facon med ensidig taghældning. Hytterne blev malet røde med hvide vinduer og blå
yderdør (tvedelt stalddør). Stuen kunne for eksempel indeholde 2 indbyggede skabe der omsluttede en indbygget sofa. Sofaens ryglæn var i virkeligheden en hængslet køjeseng, som med skudrigler
kunne fastgøres til de indbyggede skabe.
I tidens løb tilføjedes ofte en vinkel langs hytten, nogle gange
som et T, hvorved man fik plads til et egentligt køkken, samt et køjerum til den ene side med indvendig adgang, og et skur til havemøbler til den anden side med udvendig adgang. Skurtilbygningen blev ofte senere igen
bygget om til bad.
Eller tilbygningen kunne indeholde et køjerum langs den oprindelige hytte samt en bred vinkelbygning fra facadens
ene vindue til fortsættelsen af køjerummets væg, indrettet til køkken samt soveværelse (senere indendørs bad).
Et eksempel på sidstnævnte negerhytte (med pyramidetag) kan ses i hjørnet af Eco-Camps grund, Vestre Strandvej 39.
Endnu et par eksempler på Frederik Brandts
andre hytter kan ses på Frederiksvej 60A (sadeltag), samt på Fyrrevej 7 og 9 (skur-udgaven).
Negerhytterne, da de var helt nyopførte den 2. marts
1936. Fra Erik Gornitzka.
Myten fortæller, at Frederik Brandt som strandfoged fik råderet over en mængde ilanddrevne brædder, som var tabt af et skib i hårdt vejr. Længden på brædderne
afstedkom, at negerhytterne ikke blev større end de gjorde.