Hundsemyre
Første skriftlige omtale af Hundsemyre er fra cirka
1750: Huntze-Myrene (1. led af uklar oprindelse, 2. led myr betyder mose).
Ordbog over det danske Sprog har ingen forslag til
ordet Hundse. Private ideer har altså frit spil:
En tysk Hinz er en hankat. Måske har katte hjemsøgt fuglerederne i Hundsemyre.
Hinside betyder på den modsatte side (af Balkas sandflugts-klitter,
i forhold til Østersøen).
At hønse vil sige at småstjæle eller rapse. Mon Hønsemyre kan have været et uvejsomt område, hvortil tyveknægte søgte
tilflugt – fordi de kunne finde vej gennem mosen, hvorved forfølgerne tabte sporet?
Fx en arbejdsdreng på en gård, der flygtede fra enten bondemanden eller fra gårdskarlen.
Hundsemyres tilgroede strandsøer ved Balka blev benyttet til tørvegravning af klyner under 1. Verdenskrig og især under 2. Verdenskrig, hvor man gjorde brug af tipvognstog.
Det 94 hektar store område med fugletårn blev fredet 1977.
1 ar = 100 kvm = 10x10 m.
1 hektar = 10.000 kvm = 100x100 m.
94 hektar = 940.000 kvm = 969,5x969,5 m.
Altså tæt på
1 kvadratkilometer = 1x1 km.
Sphagnum
I en højmose ligger øverst en sphagnum [sfagnum], der er
velegnet som dyrkningsmedie, fordi den har en åben struktur. Dybest i mosen ligger en kompakt sphagnum, der er velegnet som brændsel.
Sphagnum
dannes af en mos ved navn hvidmos, hvis døde blade synker til bunds i søen og danner en svampet sphagnum (den hvide lav, som rensdyr spiser, er en ganske anden planteart). Med en tilvækst af sphagnum på 0,3 mm pr. år
forøges sphagnum-laget langsomt til op over vandspejlet, og arealet kaldes da en højmose.
Tørvegravning i Try i Vendsyssel
http://www.vitte-thorkild.dk/420465897
En beskrivelse af selve tørvegravningen må man på internettet helt til Nordjylland for at finde.
Tørvegravning vest for Sæby
(Formentlig
i 1950'erne - efter hjemmesidens Try-billeder at dømme).
Tørvegravning foregik om foråret efter såperioden. Arbejdet foregik på den måde, at det øverste lag græs og jord blev gravet væk,
der hvor der skulle graves tørv. Selve tørvegraven var omkring 1½ meter dyb og vel omkring 10-15 meter lang. Graveren førte nu et redskab med en kniv og ståltråd langs bunden af tørvebrinken, hvorefter
en mand trak i den anden ende af ståltråden. Derved skar ståltråden bænken/ balken fri. På den måde kunne graveren med et redskab, der passede til 5 tørv, skære ind i brinken, hvorpå han
kunne lægge de 5 tørveklyner op på en fladvogn.
Efter nogle dages tørring på flad mark lagdes klynerne
til tørre i kegleformede stabler (skruetørv) for optimal vindpåvirkning. I de tørre dage før høst blev klynerne kørt i hus. Ved anvendelse rives klynen forsigtigt i stumper, der passer til det
aktuelle brændsted/ komfur.
Hundsemyre under Verdenskrigene
Under 1. Verdenskrig blev tørret sphagnum brugt som sårforbindingstamponer, idet sphagnum kan
opsuge 15-20 gange sin egen vægt, hvorimod bomuldsvat kun kan opsuge 4-6 gange sin egen vægt. Desuden virker mosset antiseptisk, fordi der i bladenes cellevægge findes en polyuronsyre, der bytter kat-ioner med brint-ioner
fra omgivelserne. Derved sænker tørvemosser aktivt det omgivende miljøs pH, dvs. surhedsgrad. Det kan bakterierne ikke tåle.
Under 2. Verdenskrig arbejdede dobbelt så mange tørvegravere i Hundsemyre, som under 1. Verdenskrig.
Tørveproduktionen var under 1. Verdenskrig 800 ton, medens den under 2. Verdenskrig var 50.000 ton brændselstørv.
Rekapitulation
Almindelige tørveklyner udvindes i dybe render i mosejord.
Lyngklyner graves i hedens overflade.
Hundsemyre 9. maj 1977 (Aerokort). SYD ER OPAD.
Klynegravene fra Anden Verdenskrig ses stadig tydeligt.