Degnegaard i Bodilsker

Billederne lader sig desværre
ikke skalere her på hjemmesiden.
Derfor karambolerer det første billede
med kommentar-kolonnen til højre.
Medmindre jeg skriver disse ørkesløse linier
som fyld - og i stor størrelse.

Peter Hansen Brandt (1850-1922, 72 år, på billedet 46 år) gårdejer på Degnegaard, Rønnevej 48, Bodilsker, gift 1878 med Magdalene Kristiane Kofoed fra København (1858-1938, 80 år, på billedet 38 år), 10 børn.

Billede af Familien Brandt, fotograferet på Degnegaard 1896
Bagest: Bendt, Jokum, brugs­bestyrerinde Magdalene med sønnen Otto (den ottende) på skødet, Peter Brandt med pibe, Anna, Frederik.
Forrest: Hans, Katrine med lys kjole og halskæde, Christian. To børn tilkom senere. Billedet tilhører familien Brandt på Degnegaard.
http://bornholmskebondegaarde.weebly.com/degnegaringrd-bodilsker.html

En børneflok på otte kan være svær at holde styr på, når man skal stå stille for at blive fotograferet: Jokum og Hans ser mugne ud, som om de lige har været oppe at skændes over noget legetøj. Derimod ser Magdalene ud til at undertrykke et grin (over børnenes barnlige skærmydsler), og tør derfor ikke se på fotografen.

De 10 børn i rækkefølge:
Anna Amalie, 1878, 18 år. (Hendes mand Anthon Christian Madsen (1874-1925, 51 år) døde i Trehuse, Ibsker, dvs. at de boede ved krydset Okse­myre­vejen/ Søndre Årsdale­vej).
Bendt Andreas, 1879, 17 år. (Død 1937, 57 år).
Jokum Anker, 1881, 15 år. (Emigreret 1903, 22 år til La Salle, N Denver, Colorado).
Magnus Frederik, 1883, 13 år. (Død 1965, 82 år).
Peter Kristian, 1886, 10 år.
Hans, 1887, 9 år. (Emigreret 1906, 19 år til USA).
Katrine Dorthea, 1891, 5 år. (Gift 1916, 25 år med Jens Pihl, Hulle­gård, Kannikegårdsvej 52, Povlsker).
Otto Johannes, 1893, 3 år. (Emigreret 1916, 23 år, død 1985, 92 år i Oregon).
Aksel Bærild, 1895, 1 år (åbenbart i vugge uden for billedet. Emigreret 1913, 18 år til Washington State, senere farmer i Minnesota).
Astrid Cecilie, 1897, (ergo født året efter dette foto. Gift 1923, 26 år med Helge Madsen, Samsø (1897-1980, 83 år). Astrid døde 1990, 93 år i Allerød).

Peter Hansen Brandt var blandt initiativtagerne til at oprette en Brugsforening i Bodilsker. Det første Brugsudsalg 1888 havde i 10 år adresse i den tidligere skolestue (indgang fra gårdspladsen) på Degnegaard, under ledelse 3 dage om ugen af Brugsuddeler Magdalene Brandt - til trods for hendes 10 børn.
1899 flyttedes Brugsudsalget til smed Holm i Gadeby.
1908 købte Brugsforeningen en jordlod og byggede sin egen egentlige butik på Fårebrovejen 2, formentlig 1910-1911.
Bodilsker Brugsforening ophørte 1970.

Bodilsker Brugsforening (Sylvest Jensen Luftfoto, 1951, håndkoloreret) Fårebrovejen 2, Bodilsker.

Degnegaard bortsælges fra Brandt-familien, fortæller Bornholms Tidende lørdag 29.7.2017, side 30.
I en alder af 77 år sælger Frederik > Hans Peter > Verner Brandt sin slægtsgård Degnegaard inklusive forgyldningsbeholderen (som det hedder i ordsproget: Man skal ikke gylde det, som ikke er guld værd). Men 5,75 mio. kr. er jo også en slags penge.

Bendt Brandt (1879-1937, 57 år), gift 1903 i Sæby med lærer­inde Fanny Eleonora Emilia Jacobine Kjertmann (1877-1967, 89 år). De havde 5 børn: Sonja (1904-2003, 99 år), Keld (1906-1995, 89 år), Povl (1907-1981, 74 år), Vagn (1912-2008, 96 år), Leif (1919-2009, 90 år).

Bendt Brandt blev uddannet som lærer på seminaret i Nexø i 1900. Han arbejdede bl.a. på Fengers Skole i Århus, som han senere kom til at eje.

1912 holdt Bendt og Fanny sommerferie på Balkalund, Kannikegårdsvej 5 med deres da 4 børn: Sonja 8 år, Keld 6 år, Povl 5 år, Vagn ½ år.

Det ville vel nok være spændende, hvis der i Brandt-familien eksisterer fotografier fra denne sommerferie i 1912, billeder som tilfældigvis viser genbohuset på stikvejen, Kannikegårdsvej 7, hvor Martin Andersen Nexøs bedsteforældre boede nogle få år tidligere (bedstefaderen døde 1894). Men måske var MANs bedsteforældres hus nedrevet allerede før 1912.

Bendt Brandt købte søndag 2. 8. 1914 Strand­leiren på Balka for 375 kr. med tanke på at oprette et hønseri (omreg­ning på www.oldmoney.dk: 375 kr. i 1914 = 23.000 kr. i 2017). Selv om prisen var tem­melig lav, fordi jorden ikke egnede sig til land­brug(!) blev Bendt alligevel hånet, fordi han ville betale så mange penge for ”en bunke sand”.
Bendt og Fanny fik i 1914 opført et muret hus på grunden, som i første omgang var beregnet til hønse­hold (derfor staldvinduer), men familien nød stedet så meget, at de i stedet straks anvendte huset som sommer­bolig og kaldte det Vort.

Strandleiren (gammel stavemåde på linje med ordet: linie) var på 1 tønde land (5516,2 kvm = 74 x 74 m) omkranset af Vinkelvej, Boule­varden, Strand­volden (men fyldte dog ikke hele denne firkant).

Bendt Brandt købte 1920 Broager Realskole og blev dermed rektor der. (Broager Land er en halvø i Flensborg Fjord, syd for Dybbøl. Halvøen udgør samtidig Broager kommune på 43 kvadrat­kilometer (6,5 x 6,5 km)). Den private Broager Skole (en overgang også kostskole) havde tidligere mistet sin eksamens­ret, så eleverne måtte efter indstil­ling tage deres præliminær­eksamen (real­eksamen) på Univer­sitetet i Sønder­borg, nu: Syddansk Universitet, SDU, Alsion.
Usædvanligt for den tid inviterede Bendt Brandt eleverne fra de ældste klasser (dimittenderne) på sommer­ferie i Strand­leiren på Balka.
På grund af kronisk mavesår solgte Bendt Brandt 1929 Broager Skole til en kollega og flyttede til Søndervig­vej 2, Vanløse nær Jyllingevej Station, hvor han døde af sit mavesår 1.1. 1937, 57 år.

Også Bendt Brandts skoler i Århus (Fengers Skole og den tilhørende Søndre Skole, som var slået sammen af hele fire småskoler) var blevet solgt, hvorfor Bendt Brandt finansierede sin sygdomsplagede pensionstilværelse ved hjælp af renter fra pantebreve. I 1934 blev pantebrevene pludselig indløst. Bendt og Fanny besluttede da at investere pengene i en udbygning af Strandleiren.

Byggeår ifølge BBR og andre kilder: Det første hus Vort > H-huset (Hoved­huset) blev opført 1914 og i de følgende år udbygget med sovesale (til familie og venner, og fra 1920 til Broagers skoleelever), samt i 1929 yderligere udbygget med køkkener hvorved Hovedhuset foruden Bendt og Fannys lejlighed nu også indeholdt 3 udlejningslejligheder. 
A-huset > Egebo blev opført 1932, mens I-huset, N-huset, U-huset, P-huset samt F-huset (Fælles­køkkenet) og Ø-huset (lager­bygningen Øst) blev opført 1934. 

Efter at have brugt sommerhuset Vort på Balka privat i flere år blev huset i 1929 udbygget med køkkener i den SV del af Vort. Herved opstod 3 lejlig­heder som blev udlejet til ferie­hungrende sommer­gæster. Udlejningen blev forøget efter opførelsen af i alt 5 annekser samt enkeltværelser i 1932 og 1934, hvorved Strand­leiren fik plads til ca. 80 betalende gæster. Den store grund med primitive ferie­lejligheder – rundt om vore dages Strand­volden 3 – var omkranset af Boule­varden, Vinkelvej og Strand­volden. Lejlig­hederne inde­holdt hverken vand, toilet eller elektricitet, men var meget populære alligevel.

Udstykningen af Strand­leiren i 1967:
Strandleirens sidste udlejningssommer var 1966. Da Fanny Brandt døde i februar 1967, knap 90 år, var børnene for længst voksne, i alderen 63-48 år.

Sonja på 63 år var gift med Jens og boede i Sønder­jylland. De havde 3 børn. Hun fraskrev sig retten til en sommerhus­grund i Strand­leiren mod at arve forældrenes spisestel i kongeligt porcelæn.

Keld på 61 år havde allerede et sommer­hus på Myrevej på Balka. Han var gift med Betty og de havde 4 børn.
Keld arvede Strand­volden 1, P-huset (en poppel stod tæt ved huset) > Pimpely > No. 1, men forærede huset til sin søn Leif (født samme dato som Bendt > Leif). Kort tid efter engagerede Bendt > Keld > Leif CF-mandskabet fra Gammel Postvej i Nexø til at fælde poplen; det kostede en kasse bajere (de gamle træ­kasser med 50 flasker var i brug til 1968). Leif renoverede P, men solgte 1978 P-huset ud af familien. Efter 2 fremmede ejere, som byggede udestue, garage og lagde nyt tag, købte Vagn i 1997 P-huset tilbage til Brandt-familien, hvorefter Bendt > Vagn > Lis Brandt Nielsen arvede P-huset i 2008.

Povl på 60 år var gift med Eva og de havde 2 børn. Povl arvede Hovedhuset H-huset og Ø-huset. Han rev Hoved­huset ned og opførte i stedet i 1971 et nyt sommer­hus på 73 kvm, som han kaldte Vort (opkaldt efter Hoved­husets allerførste navn i 1914). Det oprindelige Ø-huset på 55 kvm, som består af 3 lagerrum og 2 værelser til beboelse, står der endnu og er ikke renoveret. Efter Povls og Evas død solgte efter­kom­merne i 1998 huset til Sigrid og Lars Jakob Larsen. Derfor hedder huset nu Sigrids Hus, Strand­volden 3.

Vagn på 55 år var gift med Grethe og de havde 2 børn. Vagn arvede Boule­varden 17, 19, 21 og boede her fast fra 1973 til sin død i 2008.
Husene blev benævnt henholds­vis I-huset (Indkørsel) > Svims (broderen Leifs sviger­forældrene brugte huset, hvilket Sonja også gjorde); N-huset (oprindelig med Naurhæk på begge sider) > NN (No Name); A-huset (Annekset) (i 1967 voksede der ege­træer rundt om A-huset, så Vagn navngav straks huset Egebo). Husene fik indlagt vand, varme og el og gennem­gik en total renovering indvendigt. Den halvdel af Svims, som vender ud mod Boule­varden, blev indrettet til værksted og oplags­rum, resten som en lejlig­hed med 1 værelse, køkken og bad.
Som nævnt købte Vagn Strand­volden 1 tilbage til Brandt-familien, hvorfor Lis Nielsen og hendes søster Gunni Søe arvede henholdsvis P-huset og Boule­varden 17, 19, 21.
I 2014 solgte Gunni de tre huse på Boule­varden til sin kusines børn: Bendt > Povl > Bente > søstrene Marianne Brandt Salamon og Christina Brandt Breinstrup samt deres ægte­fæller Joachim Salamon og Thomas Breinstrup.

Leif på 48 år var gift med Edith og de havde 4 børn. Familien var fast­boende på Bornholm. Leif arvede U-huset, ombyggede det og brugte U-huset som sommer­bolig indtil 2002, hvor hans søn Torben købte det. Torben lod det gamle U-huset rive ned og opførte i 2004 et sommer­hus på 88 kvm til helårs­brug, Strand­volden 5.

Bendt Brandt (54 år) og hans hustru Fanny (56 år) i Strandleiren, 1933. 
Fotografi fra Lis Nielsen.

En Nørrebro-drengs barndoms­erindringer
Min første selv­stændige sommer­ferie gik 1958 til Born­holm, hvor vi lejede os ind i nogle gamle svine­stalde {hønse­huse}, som var blevet ind­rettet til sove­gemakker {Strand­leiren}. Der var hverken strøm, gas eller vand indlagt, men der var primus­apparat og petroleums­lamper. Der var så en pumpe uden for, hvor vandet var helt rødt. Disse små “som­mer­huse” lå på Balka Strand ved siden af en sommer­restaurant med minigolf {Weekend-Hytten}.
Leif Ziegler.

Frederik Brandt (1883-1965, 82 år), gift med Andrea Margrethe Olsen (1886-1968, 82 år) fra Pedersker, 3 børn: Hans Peter (1914), Aage (1917), Ester (1921).

Frederik Brandt stod som 14-årig (1897) i lære som mejerist i Bodilsker Mejeri i Stenseby, senere var han ansat som mejerist i Østerlars Merjeri.
1903-1908 opholdt Frederik Brandt sig i USA, hvor han først arbejdede med kvæg på en farm i Illinois, nord for Chicago. Her oplevede han, at kvæget fik tuberkulose, og den viden han fik i den forbindelse brugte han siden på Bornholm. Senere kom han til staten Washington, hvor han arbejdede med skovbrug og ørredfiskeri.
Hjemme igen kom han vinteren 1909-10 på en landbrugsskole for husmænd ved Odense.
1911 Frederik Brandt overtog Degnegård og begyndte straks en modernisering af gård, landbrug og skovbrug. Han var den eneste af de 7 drenge i familien, der bosatte sig på øen.
Frederik Brandt var en særdeles foretagsom mand og var nok kendt over hele øen. Han blev sogneråds­formand i Bodilsker, sad i bestyrelsen for Nexø Bank, var formand for Mejeriforeningen, sad i bestyrelsen for Højskolehjemmet. I 1960 modtog han Ridderkorset for sin indsats for landbruget i Danmark.

På Balka købte Frederik Brandt adskillige matrikler på: Frederiks­vej (som er navngivet efter ham), Sandstien, Vestre Strandvej, Klintstien, Fyrrevej, hvor han byggede simple skure med ensidig tag­hældning, men også hytter med sadeltag (nogle med pudsede ydervægge). På Vestre Strandvej 39, den senere Eco Beach Camp byggede Frederik Brandt 20 negerhytter med pyramide­tag.

På Vestre Strandvej 39 (som senere blev til Holms Camping, og senest Eco Beach Camp) byggede Frederik Brandt 20 ens negerhytter (som folkeviddet hurtigt kaldte dem). Negerhytterne var karakteristiske derved at de havde pyramidetag og at de lå tæt sammen som i en afrikansk kraal (hytte-landsby).

Formentlig i 1959 var Sissi Carseruds mor (fru Sørensen fra Frederiks­vej 41, Fyrrenaalen, Balka Lillebil) i færd med forårsrengøring af neger­hytterne. Derfor skulle hun varme vand på gasblus. Imidlertid var en gas­slange utæt, og 10 af de tæt­liggende neger­hytter nåede at brænde, før brand­væsenet slukkede ilden (Christell Clausen husker endnu braget, da en af gasflaskerne eksploderede). 8 af de over­levende delvis brand­skadede neger­hytter blev flyttet op for enden af Fyrre­vej og bygget sammen to og to til 4 lidt større sommer­huse – hvor Fyrre­vej 11, Jordbær­huset nu ligger. En enkelt neger­hytte fungerede nogle år som lege­hus på en bonde­gård – før den rådnede op.
Kun én neger­hytte forblev på adressen Vestre Strandvej 39 og er i dag den eneste tilbage­værende NEGERHYTTE (med det karak­teristiske pyramide­tag) på Balka. (Se billede af neger­hytter under indgangen Husnavne på Balka: Frederiks­vej 64, Strandhus).

Frederik Brandts datter Ester Brandt (1921) blev gift 1945 med Vagn Munch (1920) og overtog Frederik Brandts Balka-hytter. Ægteparret havde 2 børn: Karsten Brandt Munch (1949), Torben Brandt Munch (1958).

Vagn og Ester bortforpagtede Strandkiosken til hr. Rasmussen. Imens boede Ester og Vagn Munch i Det Hvide Hus (bygget 1952, nu: Det Gule Hus), Fyrrevej 5, indtil 1967 eller 1968, da Tove og Eiler Holm købte Strandkiosken samt Fyrrevej 5 og alle Balkahytterne.

Strandkiosken og Balka-Oasen
Rasmussen indrettede kolonialbutik i Strandkioskens kælder, men endte med at etablere købmandsbutik på Frederiksvej 58, på hjørnet af Sandstien, hvor parkeringspladserne foran butikken fik Balka-boerne til at referere til stedet som Balka Torv.

Tove og Ejler Holm overtog Strandkiosken i 1967 eller 1968, som nævnt.

Udviklingen på Frederiksvej 58:
Købmand Rasmussen,
Købmand Basse,
Købmand Keld og Esther, som byggede beboelsen 1984,
Restaurant Balka-Oasen,
Værtshus Balka-Oasen,
Sommerhus Balka-Oasen.

Da selve købmandsbutikken (efter en årrække som restaurant Balka-Oasen og som værtshus) i 2000-nullerne blev revet ned, kunne man se, at bygningen totalt manglede grundmur: butikkens mure stod direkte oven på sandet!
I mellemtiden var beboelsen bag købmandsbutikken blevet bygget (efter en hel del mere moderne principper) og nu står et gedigent stenhus tilbage.
Balka Torv fik lov at forblive som ekstra parkeringsmulighed på Frederiksvej, selv om arealet egentlig er Balka-Oasens private ejendom.