Grene ud over skel
Der er visse steder problemer med for kraftig bevoksning langs vejene, og Fugato og Bofa beder derfor Grundejer-foreningen Balka Strand om - via hjemmesiden - at Balkas matrikelejere tjekker om deres træer og buske i skel rager ud over vejen, og om nødvendigt beskærer væksterne, så at de store affaldsbiler kan komme forbi uden at få ridser.
Udbedring af disse lakskader eller eventuelt andre, større skader kommer til at påvirke prisen på affaldsafhentningen for os alle sammen – for eksempel ved at Fugato og Bofa oftere skal købe nye affaldsbiler!
Hæk og hegn
Lovteksten vedrørende bevoksning, der er til gene for færdsel på Private Fællesveje.
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=174723
Beplantning
§ 61. Træer og anden beplantning må kun plantes på arealer, der er private fællesveje, med kommunens godkendelse.
Stk. 2. Når det er nødvendigt af hensyn til vejens istandsættelse eller til færdslen, kan kommunalbestyrelsen kræve træer og anden beplantning på, i eller over en privat fællesvej fjernet, nedskåret, opstammet eller studset.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan påbyde den enkelte grundejer, ud for hvis ejendom beplantningen er placeret, eller fra hvis ejendom beplantningen stammer, at udføre et arbejde, jf. stk. 2. Hvis et sådant påbud ikke efterkommes inden for den fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen lade arbejdet udføre for den pågældendes regning.
Stk. 4. Hvis arbejdet omfatter ejere af flere tilgrænsende ejendomme, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at kommunen skal udføre arbejdet som et samlet arbejde, jf. § 55, stk. 1. Kapitel 9 finder tilsvarende anvendelse.
Generer naboens træ?
Hvad kan du gøre, hvis du er godt træt af, at naboens træ skygger på din grund, spærrer for hele din smukke udsigt eller smider sine blade på din græsplæne?
Må du selv finde motorsaven frem?
Nej nej nej. Det går selvfølgelig ikke.
Kan du kræve, at naboen fælder sit træ?
Nej. Den bedste løsning er at overtale naboen til at fælde eller beskære det.
Du kan heller ikke kræve at naboen beskærer grene, der hænger hen over jeres fælles hegn og ind over din grund – kun hvis der er fare for, at grenene falder ned, eller hvis de hænger meget lavt.
Vælter blæsten naboens træ ind på din grund, er det din
egen forsikring, der må betale for en eventuel skade.
Kun hvis det er tørre eller rådne træer, der vælter, er det træets ejer, der har ansvaret.
Konklusion:
Der er størst mulighed for at komme af med de skyggende træer, hvis du taler med din nabo – på den rigtige måde og på det rigtige tidspunkt.
1. Kontakt din nabo med det samme. Hvis du går for længe og irriterer dig over træet, ophober du en masse frustration, og det kan blive svært at få tingene sagt på en ordentlig måde.
2. Find det rigtige tidspunkt. En snak i døren midt i aftensmaden eller under naboens familiefødselsdag, skaber ikke de bedste rammer.
3. Hold dig til sagen og bliv ikke personlig. Tal kun om, hvordan træet generer på din side af hegnet, og kommentér ikke på naboens have i øvrigt.
4. Lyt til naboens syn på sagen.
5. Find alternative løsninger. Tilbyd fx at købe naboens træ eller gengæld tjenesten ved at fjerne noget fra din have, der generer naboen.
Hvor
kan jeg få hjælp?
Kig i vejviseren under Anlægsgartnere.
Fx Svendsen & Olsen, telefon 41438394 og 27121337.
Du
kan læse meget mere på
http://www.bolius.dk/hvad-goer-du-hvis-naboens-traeer-skygger-12809
eller søg på: ”Hvor
må man fælde træer”
Kvas
Kvas er mange tilbøjelige til at lægge som "hæk" langs skellet. Men det tørrer jo.
Kvas på grunden udgør en ekstra brandfare - også selv om sommeren ikke har været synderlig sveddryppende. Brandvæsenet tilråder indtrængende at man fjerner sit kvas straks.
En ekstra tilskyndelse
Kvasbunker giver også ekstra redeplads for mus!
Nyeste kommentarer
02.09 | 15:35
Hej
28.08 | 10:35
hvad med Gestapo?
22.04 | 18:39
Min fars familie havde et sommerhus på Balka, der hed Trollebo, et rødt ...
23.02 | 16:07
ja. kontingentet er stadig 100 kr. venlig hilsen Kirsten Holm