Under læsning af Nexøs historie støder man let på navnet Doktor Boesen. Hvem var han?
Levned
Carl Ulrich
Boesen.
Født 7.1. 1870 i Høje Tåstrup.
Efter lægeeksamen
flyttede Carl Ulrich til Nexø 1895 som 25-årig.
Gift 1897 med
Margrethe Schmidt, Helsingør, med hvem han fik 6 børn.
Købte i 1903 Amtmandsgården, Storegade
33 og 33a, Nexø, telefon 23. Konsultation kl. 9-10 og 14-15.
Broderen, maskinist Poul Zoega Boesen boede i 1938 også i Storegade 33, Nexø, men sejlede formentlig meget.
(Købmagergade i Nexø hed i årene 1890-1970
Storegade).
Lægepraksis i 55 år i Nexø til 1950.
Død 1.3.
1953 i Nexø, 83 år gammel - efter 58 år som Nexøbo.
Søn af Johannes Frechland Boesen,
fabrikant, senere viktualiehandler. Johannes Boesen boede som
præstegårdsforpagter i Høje Tåstrup. Gift med Charlotte
Zoega.
Johannes Boesens flair for verseskrivning gik i arv
til sønnen Carl Ulrich.
Carl Ulrichs søster Agnes
Pianist Agnes Rudolphine Boesen, født 26.6.1872 i København
(Sankt Johannes Sogn, Blegdamsvej), død 21.3.1961 i Rom.
Datter af fabrikant, senere viktualiehandler Johannes Frechland
Boesen (1831–1915) og Scharlotte (Charlotte) Cathrine Dorthea Zoega
(1842–1893).
Gift 8.6.1894 på Frederiksberg med
Børge Janssen, (Christian Børge (døbt Børre) Victor Janssen), 15.5.1867-27.12.1933, forfatter.
Agnes Janssen spillede ved flere lejligheder
klaver ved Carl Ulrichs arrangementer.
Doktor Boesens
arbejdsfelter
Alment praktiserende læge i Nexø.
Jernbanelæge
for de ansatte ved banen, betalt af den bornholmske
jernbane.
Karantænelæge.
Kommunelæge.
Medlem af
værgerådet.
Medlem af sundhedskommissionen.
Doktor Boesens
fritidssysler
Shakespeare-klubben: Fire gode venner
gennemlæste alle Shakespeares cirka 30 skuespil og
154 sonetter.
Andre favorit-forfattere: Goethe, Oehlenschläger,
Holberg, Drachmann, H.C. Andersen.
Interesse for malerkunst.
Gode venner med landskabs- og portrætmaleren E.W
Johnsen.
Interesse for musik. Boesen kendte flere komponister og
udøvende musikere. Besøg af Vilhelm Herold.
Komponerede melodier til egne sange. Spillede lut.
Interesse for teater. Besøg i Nexø af Herman
Bang, og af Holger Drachmann.
Udøvende amatørskuespiller sammen med mange andre Nexøboere.
Politisk holdt Boesen sig til Retsforbundet. (Danmarks Retsforbund var aktivt: 1919-1960, plus 1973-1975 og 1977-1981).
Doktor Boesens initiativer
Stiftelse
af Nexø Musikforening 1903.
Stiftelse af Nexø
Folkebogsamling (bibliotek) 1907.
Initiativtager til
oprettelse af en offentlig varmtvands-badeanstalt på
elektricitetsværket 1910.
Initiativtager til en serie
bornholmske bybilleder 1930-1939.
Initiativtager til et værk om
Bornholms rundkirker, 1946. Oluf Høst illustrerede.
Forfatter af en enkelt
kriminalroman, julefortællinger i H.C. Andersens stil,
samt adskillige digte.
Initiativtager til oplæsningsaftener
med den pågældende forfatter selv.
Skribent i bornholmske
aviser. Underskrev sig: CUB.
Digter af
lejlighedssange.
Enhver festlighed gav anledning til en
sketch eller et skuespil eller en kantate i Boesens
øjne.
Spasmager.
Boesen og Balka
I begyndelsen
af 1900-tallet begyndte Balka Strand at blive udflugtsmål for
badegæster fra Nexø og omegn. Private badehytter til
omklædning blev opført på stranden. Grundene var billige, og
Boesen købte et lille tilbagetrukket badehus for 125,80
kr.
Da badehuset forgik af råd, byggede Boesen et nyt, som står
endnu. Også doktor Boesens badespand, hvori doktoren skyllede sandet
af fødderne, findes endnu. Spanden blev bemalet af Boesens gode ven,
maleren E.W. Johnsen.
Boesen havde så let ved at skrive vers, at
han forfattede nogle linier om badning på Balka:
Fare, fare, Strandgæst,
Badet skal
du nyde.
Den, der kommer allerførst
ta'r selv sin hvide Gryde.
Ligeledes forfattede Boesen sin egen Balka-udgave af Drachmanns Midsommervise. – Find den under 3 sange og et vers i venstremenuen.
Erik William Johnsen (1886-1948) malede bornholmske landskaber, stilleben og portrætter (på tysk er der 3 l'er i das Stillleben, på dansk kun 2).
Kompileret af Olav Terkelsen.
De stribede badehuse på Balka. Doktor Boesen står med ryggen til i lyst sommertøj. (Foto: Postkort).
Nyeste kommentarer
02.09 | 15:35
Hej
28.08 | 10:35
hvad med Gestapo?
22.04 | 18:39
Min fars familie havde et sommerhus på Balka, der hed Trollebo, et rødt ...
23.02 | 16:07
ja. kontingentet er stadig 100 kr. venlig hilsen Kirsten Holm