Klyner

Brændbare tørveklyner

Hundsemyre

Første skriftlige omtale af Hundse­myre er fra cirka 1750: Huntze-Myrene (1. led af uklar oprindelse, 2. led myr betyder mose).

Ordbog over det danske Sprog har ingen forslag til ordet Hundse. Private ideer har altså frit spil:
En tysk Hinz er en hankat. Måske har katte hjemsøgt fugle­rederne i Hundsemyre.
Hinside betyder på den modsatte side (af Balkas sandflugts-klitter, i forhold til Østersøen).
At hønse vil sige at småstjæle eller rapse. Mon Hønsemyre kan have været et uvejsomt område, hvortil tyveknægte søgte tilflugt – fordi de kunne finde vej gennem mosen, hvorved forfølgerne tabte sporet?
Fx en arbejdsdreng på en gård, der flygtede fra enten bondemanden eller fra gårdskarlen.

Hundsemyres tilgroede strand­søer ved Balka blev benyttet til tørve­gravning af klyner under 1. Verdens­krig og især under 2. Verdens­krig, hvor man gjorde brug af tip­vogns­tog. Det 94 hektar store område med fugle­tårn blev fredet 1977.

1 ar = 100 kvm = 10x10 m.
1 hektar = 10.000 kvm = 100x100 m.
94 hektar = 940.000 kvm = 969,5x969,5 m.
Altså tæt på 1 kvadrat­kilometer = 1x1 km.

Sphagnum
I en højmose ligger øverst en sphagnum [sfagnum], der er velegnet som dyrknings­medie, fordi den har en åben struktur. Dybest i mosen ligger en kompakt sphagnum, der er velegnet som brændsel.

Sphagnum dannes af en mos ved navn hvidmos, hvis døde blade synker til bunds i søen og danner en svampet sphagnum (den hvide lav, som rensdyr spiser, er en ganske anden plante­art). Med en tilvækst af sphagnum på 0,3 mm pr. år forøges sphagnum-laget langsomt til op over vand­spejlet, og arealet kaldes da en højmose.

Tørvegravning i Try i Vendsyssel
http://www.vitte-thorkild.dk/420465897
En beskrivelse af selve tørvegravningen må man på internettet helt til Nordjylland for at finde.

Tørvegravning vest for Sæby
(Formentlig i 1950'erne - efter hjemmesidens Try-billeder at dømme).
Tørvegravning foregik om foråret efter såperioden. Arbejdet foregik på den måde, at det øverste lag græs og jord blev gravet væk, der hvor der skulle graves tørv. Selve tørve­graven var omkring 1½ meter dyb og vel omkring 10-15 meter lang. Graveren førte nu et redskab med en kniv og ståltråd langs bunden af tørve­brinken, hvorefter en mand trak i den anden ende af stål­tråden. Derved skar stål­tråden bænken/ balken fri. På den måde kunne graveren med et redskab, der passede til 5 tørv, skære ind i brinken, hvorpå han kunne lægge de 5 tørve­klyner op på en flad­vogn. 

Efter nogle dages tørring på flad mark lagdes klynerne til tørre i kegle­formede stabler (skrue­tørv) for optimal vind­påvirkning. I de tørre dage før høst blev klynerne kørt i hus. Ved anvendelse rives klynen forsigtigt i stumper, der passer til det aktuelle brændsted/ komfur.

Hundsemyre under Verdenskrigene
Under 1. Verdenskrig blev tørret sphagnum brugt som sår­forbindings­tamponer, idet sphagnum kan opsuge 15-20 gange sin egen vægt, hvorimod bomulds­vat kun kan opsuge 4-6 gange sin egen vægt. Desuden virker mosset anti­septisk, fordi der i bladenes celle­vægge findes en poly­uron­syre, der bytter kat-ioner med brint-ioner fra omgivelserne. Derved sænker tørve­mosser aktivt det omgivende miljøs pH, dvs. surheds­grad. Det kan bakterierne ikke tåle.

Under 2. Verdenskrig arbejdede dobbelt så mange tørve­gravere i Hundsemyre, som under 1. Verdenskrig.
Tørveproduktionen var under 1. Verdenskrig 800 ton, medens den under 2. Verdenskrig var 50.000 ton brændselstørv.

Rekapitulation
Almindelige tørveklyner udvindes i dybe render i mosejord. Lyngklyner graves i hedens overflade.

Hundsemyre 9. maj 1977 (Aerokort). SYD ER OPAD.
Klynegravene fra Anden Verdenskrig ses stadig tydeligt.

Billeder fra Nexø Museum

Et tørvegravnings-sjak i Hundsemyre under 1. Verdenskrig. 23 voksne og 3 børn. Bemærk de åbne tipvogne; klynerne var jo temmelig våde, når de blev læsset.

Et tørvegravnings-sjak i Hundsemyre under 2. Verdenskrig. 42 voksne, 1 teenager og 1 dreng. Bemærk klynerne, der ligger til første tørring på flad mark. Og bemærk tipvognssporet bag mændene.

Poultry Farm

Poultry Farm, Sdr Lande­vej 60, Balka (cirka over for Midt­vej) var tidligere et driftigt hønseri. Under Anden Verdens­krig var der end­også høns på 1. sal i det rød­malede beboelses­hus.
Man kan forestille sig, at navnet Poultry Farm var for at drille tyskerne...

Og det er ikke engang en skrøne. Jeg har talt med ejeren, Palle Sonne.

Om gade­navnet er Sønder eller Søndre står hen i det uvisse, idet alle gade­skilte og adresse­bøger kun nævner: Sdr (uden forkortelses­punktum). Dog kalder Martin Andersen Nexø vejen for Søndre Landevej.

Sdr Lande­vej 1 ligger nabo til åen Sø­bækken ved Netto Nexø, hvor­imod Sdr Lande­vej 2 ligger halv­vejs herfra til Fakta Nexø.
Sdr Lande­vej 59 nær Boule­varden samt nr. 60 Poultry Farm over for Midtvej er de sidste adresser før Snoge­bæk.

Den i daglig tale omtalte Søndre Lande­vej fra Rønne til Snoge­bæk hedder Poulsker­vej, set fra Snoge­bæk.

Olav Terkelsen

Ole M. Mikkelsen 23.02.2022 12:59

Er kontingenten for 2022 stadig kr. 100,- ?

Lis Bahn 06.02.2022 09:54

I 1950erne hed ejeren i folkemunde altid "Hønse-kværkeren". Han kørte ofte rundt på specialcykel trukket af sine 2 "blodhunde" (Lis Burmeister/Kannikegårdsvej).

Jens Andersen 28.08.2020 12:48

Hundsemyre. I ældre tider var kysten tættere på mosen. I stærk storm krøb sælerne over land og ind i mosen (myr'en). Sæl hed da hund - derfor Hundesemyr.