Peter
Berg
1817-1894, 77 år. Skipper, købmand 1851, skibsreder i
Nexø.
Byggecenter og købmandsbutik i Storegade 12 =
Købmagergade 12 = Kvickly Nexø.
P. Berg, annonce fra 1910
Import – Eksport
.
Lager
af: Foderstoffer, Korn, Markfrø, Kul, Koks, Tømmer, Jern,
Cement og Bygningsartikler.
Opkøber af: Sæd,
Huder og Skind, Smør, Æg og andre Landmandsprodukter.
Ægpakkeri
og Præserveringsanstalt, højeste Pris betales Opkøbere
og Kredse paa Aarslevering. (Æg præserveredes i kalkvand
i 6-8 måneder, også kaldet kalkning).
Kolonialvarer,
Konserves, Vine og Spirituosa, Tobakker og Cigarer af de bedste
Kvaliteter til de billigste Priser.
Rabat pr.
kontant.
P. Bergs daglig friskbrændte Kaffe
anbefales. Eget Brænderi. Elektrisk Drivkraft (i en tid hvor
hestetrukne Landauere stadig markedsførtes, var
elektricitet det hotteste hotte).
P. Berg, annonce i 1958
Kolonial,
Isenkram, Støbegods, Cement, Bygningsartikler,
Mursten, Drænrør, Saltglaserede rør, Saltglaserede
svinekrybber, Analyseret markfrø, Kunstgødning,
Jordbrugskalk, Kul, Koks, Brænde, Briketter .
Strandhuset
Hans
Christian Berg Munch
1872-1936, 63 år.
Købmand,
russisk konsul og strandingskommissær i Nexø. Under 1.
Verdenskrigs højkonjunktur tjente han mange penge, som
blandt andet blev brugt til i 1916 at bygge et sommerhus på Balka i
de bedste materialer,
Strandhus,
Frederiksvej 64. Bygmesteren var hans fætter,
Marcus
Johannes Kjøller Munch,
1870-1951, 81 år.
Imidlertid var P. Berg-ejeren Hans Christian Berg Munch ikke økonomisk velfunderet, da lavkonjunkturen efter 1. Verdenskrig satte ind. Lavkonjunkturen forårsagede krakket i 1922 i Landmandsbanken (den nuværende Danske Bank) – og Hans Christian Berg Munch var samme år tvunget til at omdanne firmaet P. Berg til aktieselskab og afhænde sit sommerhus Strandhus til sin fætter, overretssagfører Anton Munch-Petersen 1875-1933, 58 år.
Strandhus gik i arv til sønnen Johannes Julius Marcus Munch-Petersen 1916-1993, 76 år (der efter en karriere som ekspeditionssekretær i Undervisningsministeriet tilbragte sine sidste år i huset Munkebo , Skrynegade 3, Snogebæk). Nu ejes Strandhuset af Snedkerforbundet under 3F.
Fridolf
I
Svaneke residerede siden 1900 en anden storkøbmand:
Fridolf
Christensen.
Han var begyndt med en blikkenslagerbutik, siden 1903 i Byfogedgården,
Borgergade 3-5 (mellem
Svaneke
Torv
og vore dages
Biblioteket).
Snart solgtes imidlertid også varegrupper inden for
byggeri.
Sønnen Herman Fridolf var 1923-1989 med i ejerkredsen af det nye aktieselskab P. Berg i Nexø (i årenes løb tilkom endnu flere aktieejere med navnet Fridolf), og overtog 1938 sin fars forretning, der nu var blevet til en engrosvirksomhed med byggematerialer. Desuden var Herman Fridolf teglværksejer og reder.
I 1969 fusionerede firmaet
Fridolf Christensen
med
Bidstrups Tømmerhandel
i Rønne, til
Fridolf & Bidstrup A/S
.
En ny virksomhed blev bygget op på Zahrtmannsvej i
Rønne, hvor der før lå et teglværk.
Sidst i 70'erne udvidedes
med et byggecenter og virksomheden blev således også
en detailvirksomhed.
I 1982 overtog
Fridolf &
Bidstrup A/S
byggematerialefirmaet
Johannes Munch
i Nexø, ligesom selskabet i
midten af 1980'erne overtog byggematerialefirmaet
P. Berg
A/S
inklusive afdelingerne i Rønne og Nexø.
Ud over forretningen på
Zahrtmannsvej i Rønne, blev der nu etableret tømmerhandel
og byggecenter på Industrivej i Nexø.
Nye
forretningsområder
Fridolf &
Bidstrup A/S
overtog 1994
Bjergmarks
Byggecenter A/S
i Skibby på
Sjælland.
I 2002 etableredes et 2000 kvm stort
BoGrønt
havecenter
i tilknytning til byggecentret i Nexø og
det samme skete i Skibby i 2010.
I 2003 åbnedes
Kvik-Køkkenet
på Borgmester Nielsensvej i Rønne – et rent
franchise-koncept (eneforhandling) som senere hen, i 2014
rykkede sine lokaler ind under
Fridolfs
tag på Zahrtmannsvej.
XL-Byg
I
2007 skiftede virksomheden navn til
Fridolf
A/S
og datterselskabet i Skibby kom
til at hedde
Bjergmark A/S.
Det skete samtidig med at
XL-Byg
blev lanceret i det indkøbs- og markedsføringssamarbejde
i
Ditas amba.
, som Fridolf har været med i gennem mange år, tidligere under navnene Inpas og Råd & Dåd.
Som resultatet af et tilendebragt generationsskifte udgøres direktionen fra 2009 af tømmerhandler Jens Fridolf og vicedirektør Anders Sten Jørgensen.
XL-Byg Fridolf A/S er Bornholms største privatejede handelsvirksomhed og beskæftiger inklusive datterselskab ca. 160 medarbejdere.
Albertisagen
Ved
læsning om likviditetsproblemer i Landmandsbanken i
begyndelsen af 1900-tallet samler tankerne sig let om
justitsminister (fra 1901)
Peter
Adler Alberti
(1851-1932, 81 år) og hans meriter, som imidlertid foregik en hel
del år før Landmandsbankens krak i 1922.
Desuden handlede Albertisagen om jonglering med statens penge via Den Sjællandske Bondestands Sparekasse > 1968 Sparekassen Sjælland > Sparekassen SKS > Sparekassen SDS > 1990 Unibank > 2000 Nordea .
Albertis underslæb på knap 17 mio. kr. (i vore dages penge over 25 mia. kr.) over for statskassen kom for retten 1909-1910 og han dømtes til 8 års fængsel. Men pengene, som var blevet brugt til at lokke vælgere til partiet Venstre via kunstigt høje smørpriser, var tabt.
Som justitsminister var Alberti kompleks, idet han 1905 indførte pryglestraf for visse voldsforbrydelser, men i 1906 afkriminaliserede den offentlige prostitution (som imidlertid derefter kriminaliseredes via loven om løsgængeri).
Det var dog statsminister Hans Hedtoft (1903-1955, 52 år), der i 1950 gled i smørret – men det er en helt anden historie.
Nyeste kommentarer
02.09 | 15:35
Hej
28.08 | 10:35
hvad med Gestapo?
22.04 | 18:39
Min fars familie havde et sommerhus på Balka, der hed Trollebo, et rødt ...
23.02 | 16:07
ja. kontingentet er stadig 100 kr. venlig hilsen Kirsten Holm