Sange om Balka og Bornholm

Carl Ulrich Boesen

Doktor Boesens Midsommersang til Balkas pris er efter­hånden kendt af mange.

Vi elske vor Strand,
naar den varmende Sol
tænder Lys over Balka og luner hver Bølge.
Vel ej voxer Viol
i det snegolde Sand,
men det saltfriske Søvand har Havduft i Følge.
Se, Bredden sig smukt imod Snogebæk bugter,
mens Bølgerne Strandvejen fæstner og fugter!
|: Ja, den skønneste Strands
er vort Bad her til vands –
enten Vejret er 'Blik' 
eller Sandet for Stormsuset flugter! :|

Vi elske vor Strand,
men i Ferien mest,
naar vi frit om i Sandet og Vandet os tumler;
naar af Gæster er flest,
og naar inde i Land
en og anden besøgende sidder og skumler;
naar pænt til hinanden vi ligger og titter
i dasende Ro bag vort Marehalms-Gitter
|: eller hoppe omkring
i omtrent ingenting
langs den blaanende Bred 
og imellem de grønklædte Klitter. :|

Vi elske vor Strand
naar vi hygger os lunt
og i Luften og Lyset os solvarme bade,
mens alt hvidt bliver brunt
i den bagende Brand,
og vi føle os sunde og stærke og glade.
Naar Aftenen mørkner den snehvide Flade,
til Fest kan vi samles med Blus og Ballade –
|: da gaar Ungdom til Dans
paa det gulvfaste Sands
li’som dertil indrettede 
frie og aabne Estrade. :|

Vi elske vort Land,
og vi elske vort Liv,
og vi blev da vel skabte til Livsglædens Gave.
Væk med Meningers Kiv!
Vi, saa godt som vi kan,
ta’r imod uden Misbrug og uden at gnave.
Lidt Fest efter Arbejd vort Livsmod kan ranke,
og Blus maa der til i Hverdagens Tanke –
|: vi vil Fryd her tillands,
vi vil Fryd her tilvands,
vi vil Fryd i hvert Hjærte, 
som evner i Ungdom at banke. :|

Tekst: Carl Ulrich Boesen 1870-1953.
Melodi: P.E. Lange-Müller,  eller  Kim Larsen.

Djorn Juni

Djorn Juni skrev sangen i 2004. Bornholms Tidende – der bragte hele sangen 21. august 2004 – skriver, at ambitionen er at den skal optages i Klippe­øens Sange og gerne i Højskole­sangbogen.

http://www.junivers.dk/ er med Junis egne ord et virtuelt univers for for­fatteren, digteren og journalisten Djorn Juni.

Karsten Madsen og Karina Topp, Myrevej 3, Balka
for­tæller, at sangen blev skrevet til deres kobber­bryllup og givet som gave i sommeren 2007.

Set i fugleperspektiv,
højt fra himlens bue
summer Balka nu af liv:
Hvilket syn at skue!
Solstrejf i det blanke vand,
klitter bag den brede strand,
dækket blidt af snehvidt sand,
i lune sommerdage.

Her er herligt badevand,
lavt og lunt langs kysten.
Balka er et badeland,
som befordrer lysten.
Et par seje svømmetag,
sole sig i ro og mag,
på en varm og solrig dag
og bare nyde livet.

Bag den brede Balkabugt,
langs med klippeskæret
blomstrer Balkalyngen smukt
inde bag ved gærdet.
Her går får på gæstebud
rundt i luftigt sommerskrud
mens den nye pels gror ud,
og Gud han mildner luften.

Nyd den rene Balkaluft,
hvis du er lidt kræsen;
lad lidt fyrrenåleduft
kilde dig i næsen.
Solen sætter ting i værk,
både fyr og gran og lærk,
gi’r en duft så skøn og stærk,
en duft af sol og sommer.

Bag de lune klitter går
sommerlandets veje;
sommerhusene som står
er et kostbart eje.
Storbymenneske værsgo’,
her kan nye tanker gro,
kom forbi og fald til ro
en sommerdag på Balka.

Tekst: Djorn Juni, 2004.
Melodi: Carl Nielsen – Se dig ud en sommerdag.

Leif Henriksen

Leif Henriksens sang handler ikke specielt om Balka, men om at bo ved havet. Og det er jo, hvad vi gør, når vi er i vores sommer­hus på Balka.
Læreren og sprog­manden, Leif Henriksen, Rønne, har skrevet teksten på vores dejlige dialekt. Og der er fuld garanti for, at både gram­matik og stavning er ægte born­holmsk, for Leif Henriksen er en sand kender af 'vores moders­mål'. Han udgav i 2001 et sang­hæfte med 13 sange på kendte, populære melodier.

I indledningen skriver Henriksen: "Nej, jeg prøver ikke på nogen måde at bilde hverken mig selv eller andre ind, at jeg er digter. Men det har moret mig at for­søge at lave rigtige digteres pro­dukter om til born­holmsk, for det er jo så vigtigt, at vi alle bruger vort moders­mål. Det skulle glæde mig, om disse forsøg må blive brugt, hvor born­holmere kommer sammen. Der er ikke nogen form for eneret på ind­holdet - enhver er vel­kommen til at kopiere og eventuelt for­bedre indholdet."

Dær e gott å bo ver hawed,
vår blikked rækkjer lânt,
å Lyzed unje hemlinj e ded klârasta, jâ fant.
Ded e gott å bo ver hawed
å se på lived dær,
på sajln, dær driva østerpå, så lânt som vinjen bær.
Så går min tânka au te sjøs,
jâ tænkjer på dænj tiden, dâ
ja enjgång for dæruda, mæn
jâ lajntad jimm igjæn.
Dær e gott å bo ver hawed,
dær hâr jâ få'd mit jimm.

Ded e gott å gå longs hawed,
når soln står op å sjøinj,
å tinja ro i sinjed hær ver strân, så lânt frå bøinj.
Ded e gott å gå longs hawed
i sjymninjen på strân
å se, vår Iyzed svinjer nu, mæns soln går ner i brân.
Jâ ruskar maj enj mâlurttop
å bryggjar maj enj besker syjp.
Så târ jâ dænj te sijl å brø,
ded e min bæsta tø.
Dær e gott å bo ver hawed,
dær e lived ævent mit.

Ded e gott å stå ver hawed,
når fâulatrækkjed går
å følla gjæss å trâner, når di kommer år for år.
Ded e gott å stå ver hawed,
når fiskarna står inj
me fångst å blânka lajs å sijl, mæn få fikj injentinj.
Så går jâ jimm ad klæppestræinj
te huzed på min joraknajl.
Dær sidder jâ i lyza kvæjl,
mæns soln hon går på hæjl.
Ded e gott å stå ver hawed,
âu når stjærnar blyjnkja klârt.

Dær e gott å bo ver hawed,
når enj e fødder dær,
å jâ fornømmer klârt, a jâ hâr mina rødder hær.
Dær e gott å bo ver hawed,
ded mende âu min fâr,
å hansa fâr hâr bo't hær âu, frå dom jâ'd arrad hâr.
Når mina bælla vâusa te,
vil di så au ver hawed få,
å glæ saj ver'ed hær som jâ?
så får di goa da.
Dær e gott å bo ver hawed,
dær hør jâ å mina te.

Tekst: Leif Henriksen, 1988.
Melodi: Ulf Lundell – Jag trivs bäst i öppna landskap.

En kærlighedserklæring

En skoleelev på lejrskole (ca. 1964), Sonja fra Rønne, slutter et digt om Bornholm sådan:

Her dufter af saltvand og tang,
under himlen høres mågers skrigesang.
Fra hjertet der faldt en sten,
den lagde sig i brændingens sand,
ganske tæt ved Balka Strand.
Øjet fulgte – over de bølge-skummende vande
mod Nexø – de kridhvide strande.
Går du en dag i strandens kant,
og ser i brændingen en underlig en,
så er det bare Sonjas hjerte-sten.
Bornholm – du lokker med alt.
Her jeg dejlige timer fandt.
En dag jeg atter tilbage vender,
Indtil da: Dig jeg mange tanker sender.

For nylig fik vi en mail fra samme Sonja, forfatteren til ovenstående digt. Sonja skriver bl.a.: "Meget smigret ser jeg, at I har anvendt mit Bornholmerdigt - tak for det! Kan dog med et smil på læben glæde mig over at blive omtalt som lejrskoleelev. Især da jeg nu er en 'ældre 62 årig dame' der snart skal tænke på sin pension."

Uanset forfatterindens alder er det et rigtigt dejligt digt!

Bornholms pris

I sommeren 1937 opholdt en større trup skuespillere sig
på Hotel Randkløvegaard i forbindelse med filmsoptagelser,
og i hotellets dagbog skrev Egill Rostrup et hyldestdigt om stedet.

(Døbt): Egil Barfod Rostrup (1876-1940, 64 år, begravet i Svaneke).
Skuespiller, instruktør, Dr. Phil. i teaterhistorie.
Digtede 1937 Bornholms pris – med Randkløve som clou.
Bragt i Jul på Bornholm 1945, side 8:


Hyldestdigt til Bornholm

Han slynged’ en klode i rummet ud,
en dråbe af urtågens dis
– arbejdsstof til det store forsøg:
at skabe et paradis.

Dybt i hans hu der dirred’ en drøm,
underfuld tågeblå,
og drømmen blev tanke, og tanken dåd,
– han skabte det syn, som han så.

Ursumpen kogte, vulkanerne brast,
i skabelsens hvirvlende storm.
Sex dage svandt – millioner af år –,
mens drømmen søgte sin form.

Han tårnede tinder mod himlene op
og smykked’ det nyskabte land,
Chomolungma og Fuji med strålende is,
Gobi med guldrandet sand,

Java med palmernes stålblanke pragt,
Finland med irgrønne sø'r,
oceanernes blånende dyb med et myl'r
af hvide korallers øer. –

Da lo han med ét, så himlene klang,
fuldkommelsens stund var nær –
Og han skabte med fire hug Bornholm
og plantede Eden der.

Da var det, han så, det var såre godt.
Han smilte; – den halve mil
fra Saltuna ned til Ypnasted
blev født af Vorherres smil.

Og Herren signed’ sit paradis
med stolthed og velbehag
og satte sin øxe i Randkløveskår
og hviled’ den syvende dag.


Chomolungma = Mount Everest, 8.848 moh.