Lovprisninger Anno 1923
Balka
Badestrand og Dueodde.
Balka
Badestrand har det hvideste Sand uden Hul og uden Strøm,
altsaa aldeles farefri med fast Sandstrand, udmærket egnet
til Cykling (lige saa god som Stranden ved Fanø og Skagen). Smuk
Klitnatur, fortrinlig til Solbade, skyggefuld Skov. 25
Minutters Gang til Neksø. Cyklesti. I Omegnen Bornholms
største Indsø Hundsemyre. Syd for Balka Badestrand
ligger det idylliske Fiskerleje »Snogebæk«.
Fra Balka Badestrand og Snogebæk bør foretages Udflugt til de
mægtige Klitpartier ved Dueodde, hvor Sandet ligesom ved
Balka er saa hvidt som Sne. Her findes Plantager og 2
Fyrtaarne.
Balka
Badehotel pr. Neksø - - - Human Betjening.
(Igen
overtaget af Jul. Eckhoff). Værelse med Pension til 5½–6½ Kr.
pr. Dag plus Skat. Kendt for sin dejlige Badestrand og smukke
Beliggenhed. God Levemaade, gode Senge, gode Vine. Billige
Priser. Human Betjening. Bestil Plads i Tide.
(Fabrikant
Julius Eckhoff, Bodilsker. Født 1859 i Bergen, tilflyttet Bodilsker
1918 fra Odense. Formentlig et af konsortiemedlemmerne).
Det
kristelige Hvilehjem »Bethesda«
pr. Neksø.
Værelse
med Pension 5–8 Kr. pr. Dag. Stille, fredelig Beliggenhed i
Naaleskov og dejlig snehvid Sandstrand med Marehalm og
Klit. Strandbade gratis. Et styrkende Opholdssted. Prospekt
tilsendes gratis ved Henvendelse til Hjemmet.
Afskrift fra:
HVOR SKAL JEG BO I SOMMER
Illustreret Skandinavisk Vejviser
Otto Grøn's Boghandels Forlag, København Ø
15.de Aargang 1923
Af udenlandske Udgaver er udkommet
Bade Orte in Skandinavien, 6. Aargang 1915
Russisk Udgave, 1. Aargang 1915
Summer Resorts in Denmark, 2. Aargang 1914
Nye Udgaver heraf vil udkomme, saa snart der bliver mere Rejseliv fra Udlandet til Skandinavien.
En gammel lovprisning af Balka
Den på sine Steder indtil 100 m brede Forstrand er i hele Bugtens Længde fast som et Stuegulv. Mod Land ligger en lav Klitbræmme og en smal Plantning, og i dette Terrain staar Sommerhus ved Sommerhus - ikke alle lige smukke. Ved Bugtens nordlige Bred ligger Balka Badehotel.
Balkabugten er et Paradis for badende Børn - og for de Voksne, som ikke kan svømme! Havbunden er af det fineste hvide Sand, overalt fast og uden Huller, og man skal mindst 50 m ud, før Vandet naar en til Hagen.
Der findes næppe nogen mere ufarlig Badestrand i Danmark, og Forstranden indbyder til Boldspil og Leg, Klitgryderne til Solbadets Døsen. Og intet Sted kan flottere Sandslotte bygges end her. Paa en Søndag Eftermiddag eller en lun Sommeraften er der da ogsaa mange Hundrede Mennesker herude; men stranden er af en saadan Udstrækning, at den alligevel aldrig virker overfyldt, selv om det ofte myldrer med Unger i Adamskostume, unge Piger og Mænd i det mindst mulige og ældre badende i lidt mere.
Snart suser en bil hen ad stranden, snart tramper en Spejdertrop taktfast frem, og stadig gaar Cyklernes uendelige Tog til og fra over det hvide Sand.
Fra Gunnar og Folmer Dam: Bornholmske Vandringer, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1947.
Fra Facebook-siden:
Vi der holdt
ferie ved Balka Srand
har vi klippet dette lille fine indlæg:
Christell
Clausen:
Evig bevægelse og aldrig ens, havet
kan lave de skønneste figurer og finurlige aftegninger – lige så
snehvid og skøn, lige så dyster og truende kan havet/ stranden tage
sig ud, det er derfor jeg elsker den plet på jorden –
Mit
Balka
, men jeg deler gerne med alle jer andre, der er plads nok
på denne skønne plet. Især når bilerne ikke må komme på
stranden som i gamle dage.
19. januar 2015
En af Berlingskes læsere har skevet så smukt om Balka Strand. Vi kan kun være enig i beskrivelsen, og takker samtidig vores medlem, Henrik Gravesen, der har sendt os udklippet. Klik på billedet, så forstørres det!
Balka er en af Bornholms mest populære badestrande med det fineste sand og lavt vand. Stranden ligger i læ for sommerens dominerende vestenvind - og er kendt for det lune, lave vand hvor børnene kan boltre sig. Stranden starter i Snogebæk med masser af butikker og restauranter og slutter i Balka med kiosk, minigolf, toiletter og gode parkeringsforhold.
I højsæsonen er der livreddere på stranden, hvor du også kan leje vandcykler, windsurfudstyr og liggestole.
En handicapvenlig rampe ved kiosken gør, at alle har mulighed for at komme helt ned til vandet.
Sådan burde stranden altid se ud. Ingen ævja!
Syd for Nexø ligger Balka, et smukt område med små fiskerhuse og bådehavn, som lidt efter lidt går over i den berømte Balka Strand, der fortsætter gennem hele Balkabugten og ender ved Snogebæk.
De stenarter man ser i havstokken ved Snogebæk, store flader af en grå bjergart (finkornet) er Balka-kvartsit også kaldet Balka sandsten.
Balka strand er børnevenlig med en lavvandet sandbund langt ud i havet, og det er tillokkende at tage sig en dukkert, og bagefter gå en tur rundt i naturen eller kigge på Snogebæk.
Fremmedordbogen:
Kvarts
=
kiselsyre SiO2.
Kvartsit -ten,
-ter (kvarts + -it;
fransk, engelsk quartzite)
mineral,
grå, hvid eller gullig metamorfoseret sandsten hvis enkelte korn er
vokset ind i hinanden.
Metamorfosere =
give en anden form (løse kvartskorn der under højt tryk i
undergrunden er mast sammen til en stenart. (Senere har der været landhævninger, hvorved sandstenen nu ses i jordens overflade)).
Til familier med børn kan vi varmt anbefale "Balka", som ligger syd for Nexø. Her er der en bred kridhvid sandstrand med meget lavt vand, hvor børnene kan soppe dagen lang. Der er ofte læ på grund af beliggenheden mod øst. På Balka strand kan man leje vandcykler og surfbrætter, og der er gynger, minigolf, kiosk og toiletter. I den sydlige del af stranden er der mere fred og ro nær det hyggelige fiskerleje "Snogebæk".
Her ses Balka-kvartsitten i den sydlige ende af Balkabugten. De flade Balkasandsten er oftest mere eller mindre dækket af tang, men i sommeren 2011 lå de frit fremme! (Foto: Hans Jensen)
Vi tillader os at citere fra
NaturBornholms hjemmeside. Det gør vi, fordi de tager fat på
årsagerne til nogle af de problemer, der er på stranden.
Men som gengæld for lånet vil vi
gerne ROSE den netop udkomne bog af Finn Hansen på NaturBornholms
forlag: 'På 367 ture i Bornholms natur'. Det er en fremragende bog,
der beskriver såvel kendte som mindre kendte lokaliteter på øen.
Balka Strand er øens mest børnevenlige
sandstrand. Sandstensklippen, som vi har lært at kende i Nexø,
skråner fortsat let mod syd, og det fine sand fylder Balka-bugten
op.
Men menneskeskabte faste anlæg skaber
problemer med erosion både i den nordlige og den sydlige del af
stranden.
Mod nord har man i nyere tid udbygget
havnen på sandstenskysten ved at sprænge sig i dybden til både og
mindre skibe.
Sådan et anlæg skaber
hvirveldannelser i den kystnære vandstrøm, og der vil hver sommer
ophobes store mængder tang i og omkring havnen – til gene for
badegæster og sommerhusbeboere.
Et lignende problem har man skabt sig i
den anden ende af stranden. Bygningen af træhuse i yderste klitrække
har været efterfulgt af en udsmidning af store marksten ovenpå
stranden foran husene.
Hensigten har givet været at sikre
husene mod at blive "taget af havet", men stranden har
taget skade ved at sandet er blevet skyllet bort, og der fanges store
mængder tang, der under nedbrydning frembringer ildelugtende
svovlbrinte, der nærmest forpester luften over Snogebæk på stille
sommerdage.
Se billede i stort format.
Disse menneskeskabte problemer til
trods har området nogle geologiske kvaliteter af internationalt
tilsnit. Øst for Balka Havn finder man kontaktzonen mellem
Nexø-sandsten og Balka-sandsten, og på en opragende sandstensflade
lige vest for havnen ses spor efter "Bornholms første
indbyggere" – såkaldte ichnofossiler.
Fremmedordbog:
ichno-
[ikno] (græsk
ichno-
,
af
'ichnos
fodspor, trin, spor) vedrørende fodspor, trin,
spor.
fos'sil - (i)et -(i)er [fô'si'l] (nylatin/ moderne latin 'fossile intetkøn af latin 'fossilis opgravet, af 'fossa grav) forstening.
I vinteren 2010-2011 snuppede havet lidt af klitterne. Men det var digesvalerne ikke sene til at benytte sig af.
Nyeste kommentarer
02.09 | 15:35
Hej
28.08 | 10:35
hvad med Gestapo?
22.04 | 18:39
Min fars familie havde et sommerhus på Balka, der hed Trollebo, et rødt ...
23.02 | 16:07
ja. kontingentet er stadig 100 kr. venlig hilsen Kirsten Holm