Bådeværftet på Krogen 4

Velansete bådebyggere

Indehaveren af Nexø Hud- og Fodpleje­klinik, Helle Kowsky (født Lorentzen) fortæller her om sin morfar, Karl Edvard Pedersen, der ejede Snogebæk Både­byggeri, beliggende på Krogen 4, Snogebæk (umiddelbart efter bommen på Frederiks­vej).
Karl Edvards mor hed Frederikke. Derfor blev hans kalde­navn blandt Snoge­bækkere: Karl "Frederik" (Frederikkes Karl).

Ætlinje
Karl Edvard Pedersen (1913-2003) var gift med Carla Lund (1921-1983), to børn:

Leonhard Pedersen (1940-), gift med Bjørg Honerud (1942-), en søn: Karl Arthur (1980-). Bosat i Oslo, bruger i dag barndoms­hjemmet i Snoge­bæk som sommer­hus.
I Oslo udnyttede Leonhard sine bådebygger-kundskaber i fremstillingen af tv-dekorationer i Norsk Fjernsyn, hvor Bjørg Honerud var producer.

Hanne Marie Pedersen (1942-2001), gift med hr. Lorentzen, to børn: Helle (1960-) og endnu en datter.

Håndværk
Bådebyggeriet stod på fra ca. 1961 til 1978. Karl ”Frederik” og Leonhard besøgte ofte båd­udstillinger i København for at få ny inspiration. Som både­bygger var Karl "Frederik" et selvlært natur­talent med hænderne skruet rigtigt på og med et godt øjemål. Leonhard var oplært af sin far. Med et minimum af maskiner, såsom båndsav og rundsav, fremstillede Karl ”Frederik” og Leonhard små en- og tomands­kuttere på op til 32 fod (10 m) til især Snogebæk-fiskere. Bådeværftet kunne dog indendørs kun rumme både indtil ca. 25 fod (7,60 m). Ind imellem kutterne byggede de også småbåde på helt ned til ca. 12 fod (3,65 m).

Tabitha
En sådan lille, klink­bygget kutter på 24 fod (7,30 m) findes stadig, Tabitha (dengang ejet af Niels Westh, Snogebæk). Båden blev taget til nåde i sidste øjeblik før skrotning, som renoverings­projekt for brødrene Mogens og Sven-Erik Jensen, Syd­havnens Både­byggeri, Nexø.

Nexøbrødrene lagde ud med at svejse rustfrit stål: To diesel­tanke på til­sammen ca. 250 liter, en bølge­sikker nedgang forskibs til kahytten i den næsten lodrette stævn, og rustfri stål­plader til bygning af styrehus. Imidlertid har Mogens og Sven-Erik Jensen i 2016 indset, at de ikke har tiden til at renovere båden færdig, og er derfor indtillet på at sælge den.

Tømmeret (lærk på eg – og med kobber­søm (som afviser begroning)) er stadig uden råd (et par brædder er løse), men al apteringen mangler. Lærketræ i sig selv indeholder naturligt store mængder harpiks og garvesyre, som beskytter mod råd.

Den dengang nye Hundested-motor havde ikke sejlet mange sømil (1852 m), før båden blev lagt brak (på grund af sygdom), så den 3-bladede propel er uskadet. I stedet for bakgear kan propellens blade vendes trinløst. Ligeledes kan propellens blade stilles til meget svag fremdrift, hvilket er gavnligt i en situation hvor man skal hive garnet ind – eller lægge kroge ud.

Sven-Erik Jensen (56 49 32 32) bedømmer den gedigne båd til at være en af de snedkerteknisk flotteste fra Snogebæk Både­byggeri. For eksempel er bagendens hækparti bygget som frisuren: ”en knold i nakken”, hvorved beklædnings-brædderne er nødt til at blive smallere og smallere.

Båden kan beses på den første sidevej til Ibsker­vejen, Højbovej (vejen med den lille, gule vindmølle).

Arbejdsgangen
Snogebæk-bådene blev bygget i et selvbygget både­snedker­værksted hjemme i Karl ”Frederiks” have på Krogen 4. Fordi værfts­bygningen står så tæt ved skel, kan man den dag i dag næsten røre ved dens pudsede gule væg, hvis man går lidt ned ad indkørslen til sommer­huset ”Kirken” (som det hedder i folke­munde), Frederiksvej 2.

Kendetegnende for Karl "Frederik" og Leonhards bådebygger-skik var den afrundede hæk (bagende) på bådene og dermed spanternes placering i bagenden. Båd­faconen indebar ”at der ikke kom en dråbe søvand ind over rælingen” ifølge skuds­målet fra adskillige bådejere.

Et andet særkende ved Karl "Frederik" var hans forretnings­filosofi: En mand er en mand, og et ord er et ord. Kun sjældent arbejdede han efter en skriftlig bestilling. Til gengæld spurgte han altid kunden: ”Kan du nu betale?” – hvilket skulle ske før båden blev sat i vandet.

Søsætningen var et kapitel for sig. En lastbil hentede båden fra værftet, og ved hjælp af et talje­spil på havnen i Snogebæk – foruden medvirken af adskillige fiskere i Snogebæk – blev båden sat i vandet. Begiven­heden blev fejret med bajere.

Brændesgårdshaven
Brændesgårdshaven bestilte ca. 3 nye Snogebæk-robåde til søen i haven. Til sejlads med sejler-ukyndige turister var bådene nødt til at blive bygget af ekstra kraftigt tømmer – ligesom åretoldene blev bygget til turistbrug, og bådene malet i Brændes­gårds­havens stil. Det resulterede i nogle ret tunge spidsgattede både, fx Kongedybet.

Nu til dags er Snogebæk-bådene desværre udfaset fra Brændes­gårds­havens flotille; formentlig fordi entrings­forholdene i spids­gatterne var vanskeligere for byboere uden sejler-erfaring, end ombord­stignings­forholdene i en robåd med fladt agterspejl.

Helle Kowsky har gennem årene nydt gensynet med Snogebæk-bådene, hver gang hun har besøgt Brændes­gårds­haven.

I dag
Man kan måske endnu være heldig at støde på en velbevaret Snogebæk-båd i en af de små havne på Bornholm. Fx ligger den rødmalede Geisha i Snogebæk Havn, og i Listed ligger Dueodde på 20 fod (6 m).

Billeder

Set mod VNV. Sylvest Jensen Luftfoto, 1958. Krogen 4 nederst, Krogen 3 øverst. Bemærk iskiosken til højre - faktisk på Frederiksvej 1.

Set mod ØNØ. Sylvest Jensen Luftfoto, 1958. Benævnt nedefra: Krogen 3, Krogen 4, Krogen 6 (med to sammenbyggede redskabsskure).

Et eksempel på lastbiltransport af en kutter:
Bjergningen af H3 Fylla, som var strandet på Bro rev 28. november 1949 kl. 03.00. Kutteren blev kørt over land til bådebyggeriet i Nexø. (Nexø Museum).

Den rødmalede Geisha i Snogebæk Havn blev bygget på Snogebæk Bådeværft af Karl Frederik og Leonhard Pedersen.
Fotograferet 20.6.2010 af Hans Gert Jacobsen, og lagt på Facebooksiden: Bornholm, Nexø, Balka og Snogebæk.