Badehytter

Borgerskabets diskrete strandbaderitual

Badehuse
De første badehuse stod på selve stranden. Ideen var, at kvinder skulle kunne klæde om uset. Ved hjælp af et hejst flag signalerede man, at færdsel foran hytten ikke var ønskelig, idet kvinder var på vej til stranden i deres heldækkende badedragt. Nu skulle dellerne luftes, men uset!

Læs Martin Andersen Nexø's smilende beskrivelse af Balkas lyksaligheder, som er et afsnit fra hans novelle Barndommens Kyst på denne hjemmeside.

Disse hytter på ca. 3,5x2 meter var bygget af lodrette brædder "1 på 2". Grundmalingen var hvid, men alle de forreste brædder var malet røde, så at hytten fremstod bolsjestribet. Rød dør, hvide vinduer.

Et enkelt hus af denne type kan endnu ses på Melåen 4.

Nexøboerne tog også ud til den fine strand. Hvis de ikke selv ejede et strand­hus kunne de via Balka Bade­hotel leje et lille badehus, som kunne bruges til om­klædning. Det skulle gå anstændigt til, så når borger­skabets damer skulle ud i det våde element, blev bade­husets flag hejst som tegn på, at ingen måtte passere for­stranden. Det har Martin Andersen Nexø skrevet en kluk­kende beretning om i novellen Barndom­mens Kyst, som kan læses her på siden, under fanen: Martin Andersen Nexø. (Den hvid­klædte herre på billedet med ryggen til er for­øvrigt Nexø-doktoren C.U. Boesen).

Sommerturisme i første halvdel af 1900-tallet

Negerhytter
Sogneråds­formand Frederik Brandt i Bodilsker var en frem­synet herre. Han opkøbte en hel del bebyg­gede og tomme grunde vest for det nuværende rednings­tårn og byggede simple hytter og skure til udlejning.
På den senere campingplads på Vestre Strandvej 39 opførte Frederik Brandt en hel "kraal" bestående af 20 ens hytter med pyramidetag. Halvdelen af disse neger­hytter – som de ret hurtigt blev kaldt – gik til grunde i en brand i 1959. De overlevende negerhytter blev flyttet op for enden af Fyrrevej (dengang var der også direkte adgang fra Klintstien) hvor 8 af negerhytterne blev bygget sammen to og to til 4 huse ved hjælp af en mellembygning indeholdende køkken og stue, hvorved de oprindelige hytter nu fungerede som soveværelser.
En af negerhytterne endte sine dage som legehus i nogle år på en bondegård. Balkas eneste tilbageværende negerhytte ligger i dag på Vestre Strandvej 39, hvor der etableredes campingplads med telte og senere campingvogne. I alt 27 sommer­huse havde Brandt nu. Brandts hytter lå på Frederiks­vej, Sand­stien, Vestre Strand­vej, Fyrrevej, Klintstien. Mange af dem blev bygget 1926.

Disse hytter gik i arv til Frederik Brandts datter Ester og hendes mand Vagn Munch. Derefter solgt til Tove og Ejler Holm, derefter solgt til søn og svigerdatter Bjarne og Kirsten Holm. Til slut blev de 27 hytter og huse solgt enkelt­vis. På de fleste matrikler er Brandts hytter nu skiftet ud til moderne sommer­huse. Fx gav dobbelthytterne plads til Jordbærhuset, Fyrrevej 11.

De klassiske neger­hytter havde en grund­plan på cirka 3x3 meter, men kun den øverste del fik beklæd­ningen "1 på 2", hvorimod beklæd­ningen under vinduerne blev klink­bygget. Neger­hytterne havde pyramide­formet tag, hvis indvendige bjælker danner et nydeligt mønster, set med moderne øjne; i 1926 var der fladt ind­vendigt loft af ferniseret hård masonit.
Se et glimt af tre negerhytter under husbeskrivelsen af Frederiksvej 64, Strandhus.

Andre hytter havde sadeltag eller simpel skur-facon med ensidig tag­hældning. Hytterne blev malet røde med hvide vinduer og blå yderdør (tvedelt stald­dør). Stuen kunne for eksempel inde­holde 2 indbyg­gede skabe der omslut­tede en ind­bygget sofa. Sofaens ryglæn var i virkelig­heden en hængslet køje­seng, som med skud­rigler kunne fast­gøres til de indbyg­gede skabe.

I tidens løb tilføjedes ofte en vinkel langs hytten, nogle gange som et T, hvorved man fik plads til et egent­ligt køkken, samt et køje­rum til den ene side med indvendig adgang, og et skur til have­møbler til den anden side med udvendig adgang. Skur­tilbygningen blev ofte senere igen bygget om til bad.

Eller tilbygningen kunne indeholde et køjerum langs den oprindelige hytte samt en bred vinkelbygning fra facadens ene vindue til fort­sæt­telsen af køje­rummets væg, indrettet til køkken samt sove­værelse (senere inden­dørs bad).

Et eksempel på sidst­nævnte neger­hytte (med pyramidetag) kan ses i hjørnet af Eco-Camps grund, Vestre Strandvej 39.
Endnu et par eksempler på Frederik Brandts ­andre hytter kan ses på Frederiks­vej 60A (sadeltag), samt på Fyrrevej 7 og 9 (skur-udgaven).

Negerhytterne, da de var helt nyopførte den 2. marts 1936. Fra Erik Gornitzka.

Myten fortæller, at Frederik Brandt som strandfoged fik råderet over en mængde ilanddrevne brædder, som var tabt af et skib i hårdt vejr. Længden på brædderne afstedkom, at negerhytterne ikke blev større end de gjorde.