Navngivne ejendomme på Kannikegårdsvej

Kannikegårdsvej 7, MANs bedsteforældre

MAN = Martin Andersen Nexø.

Satellit­fotoet i Google­maps viser en tør plet i marken umid­delbart foran indkørslen til Balka Mølle, Kannike­gårdsvej 24. Denne tørre plet kunne tænkes at stamme fra traktose, men er for lille til at kunne have rummet et hus med gårdsplads. Traktosen kunne muligvis skyldes at bøndernes vogne med korn holdt i kø her, før malingen af kornet. Senere overgik Balka Mølle til at producere træuld.

Giertrud Kirstine Svends­datter og Anders Mortensen.
Bedste­forældrenes adresse ville da have været Kannike­gårdsvej 7, som dækker hele den smalle mark mellem Kannike­gårdsvej og skov­strimlen. En mere sand­synlig placering af bedste­forældrenes hus er over for Kannike­gårdsvej 18, Moclips, ca. midtvejs til den smalle strimmel skov, hvor der i www.dingeo.dk ses en aflang mørk stribe af bredde som et smalt bindings­værkshus i mulden (i 1954 fandtes den smalle skov ikke, så bedsteforældrenes dyrkningsareal var måske så meget større). Denne placering passer med MANs beskrivelse, at: Bedste­mor holdt øje med hvem der færdedes langt oppe paa Lande­vejen, ved Balka­mølle.

Åbn www.dingeo.dk, søg: Kannikegårdsvej 18, vælg: Se flere fotos (dvs. gamle luftfotografier af den valgte adresse), vælg (højrepil og): foto fra 1954. Dette foto kan klik/ trækkes ligesom i Googlemaps og viser en tydelig aflang sort firkant i mulden på marken foran Moclips. Her har altså Martin Andersen Nexøs bedsteforældre boet. Desværre lader luftfotografiet sig ikke kopiere her over i Grundejerforeningens hjemmeside.
 

Kannikegårdsvej 16, Pouls Hønseri

Sylvest Jensen Luftfoto, cirka 1955. Pouls Hønseri, Kannikegårdsvejen 16, Balka. Magda og Poul Burmeister overtog husmandsstedet i efteråret 1951 og opførte det 30 meter lange hønsehus for at drive hønseri på ejendommen. Ved køb af ejendommen var det lille udhus på gårdspladsen en halv ruin med høj rejsning, men det blev hurtigt genopbygget og renoveret med fladt tag.

 

| Svar

Nyeste kommentarer

02.09 | 15:35

Hej Hvem kan jeg kontakte mhp info om havnen til lystsejlerguide, som nu opdateres. Hilsen Gitte

28.08 | 10:35

hvad med Gestapo?

22.04 | 18:39

Min fars familie havde et sommerhus på Balka, der hed Trollebo, et rødt træhus. Jeg husker desværre ikke adressen eller byggeår. Det er formegentlig revet ned.

23.02 | 16:07

ja. kontingentet er stadig 100 kr.
venlig hilsen
Kirsten Holm